En kort opsummering // Det skal jeg i august

Triple Treat Fudge Brownie

Brownie er en syndig klassiker, man sjældent går galt i byen med. Det er en kage, der ofte pleaser selv det mest brogede selskab, men det er faktisk ikke alle opskrifter, der opfører sig helt efter bogen. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har fået serveret en såkaldt “brownie,” som så hverken har været sprød i kanten, chokoladetung eller fudgy i midten og det tager altså bare lige toppen af glæden, når man har sat næsen op efter det lovede. Så har der naturligvis været en stor del glæde tilbage, alene fordi at man er blevet serveret noget med chokolade, men hvad nu hvis brownien sad lige i skabet?

Denne her brownie har alt det, vi lige har talt om. En sprød skorpe og en chokoladetung midte, der er ekstra fudgy. Og som om det ikke var nok er den proppet med chokoladeoverraskelser og nødder! HAPS.

Nogle kan bedst lide deres kage lun og lige fra ovnen, men hvis du vil opnå den helt rigtige brownie-konsistens, så smid den et par timer i køleskabet (eller lad den stå der henover natten) og server den kold – sådan nyder jeg den helst.

Ingredienser (et fad på ca. 25 x 25 cm.)

  • 175 g. smør
  • 2 spsk. kakaopulver
  • 300 g. sukker
  • 2 æg M/L
  • 1 tsk. vaniliepulver
  • 150 g. hvedemel
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 knsp. espressopulver
  • 100 g. mørk chokolade
  • 100 g. hvid chokolade
  • 1 1/2 dl. valnødder

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175? (varmluft).

Kom smør i en gryde og smelt det sammen med sukker og kakaopulver ved middel varme. Rør godt til du har en jævn masse.

Tag smør-massen af varmen og tilsæt æg, vanilie og hvedemel. Rør godt med en dejskraber.

Tilsæt nu salt og espressopulver.

Hak begge typer chokolade og nødder groft. Kom 2/3 i dejen og bland godt rundt.

For en form eller bageplade med bagepapir og fordel dejen heri. Drys med den resterende nødde-chokolade-blanding og bag brownien midt i ovnen i ca. 25 min.

Bon appetit!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Ældre indlæg

En kort opsummering // Det skal jeg i august