Hawaiidrømmen // 8. Vi har søsat plan b!

👉 Har du læst del 7 af Hawaiidrømmen? Ellers kan du finde den lige her: Hawaiidrømmen // 7. Så tæt på og så alligevel ikke & kommer vi så ikke afsted?

Det er over to uger siden jeg sidst opdaterede jer på vores Hawaii-situation. Det har været en hektisk tid. Først og fremmest fordi vi begge havde et par uddannelser, der lige skulle færdiggøres. Det gik jo heldigvis over al forventning. Men også fordi vi har måtte tage nogle drastiske beslutninger og har lavet nogle betydelige ændringer i vores Hawaiidrøm, som jeg stadigvæk er ved at finde mig selv i.

Hvis du gik glip af det sidste indlæg, så blev min praktikplads jo desværre afvist af visum-organisationen CIEE. Det kom som et kæmpe chok for både C og jeg og i de første dage efter var vi dybt ulykkelige, frustrerede og følte at hele vores drøm var brast sammen lige før mållinjen.

Heldigvis fandt vi – efter et par gode snakke med vores Kilroy repræsentant, en masse research og en snak med et par, der tidligere har været afsted med en lignende drøm – en mulig løsning i det helt store kaos.

// Hvilken løsning er vi endt med?

Det har endnu ikke lykkes mig at finde en anden lønnet praktikplads. I virkeligheden vil jeg også rigtig gerne arbejde hos det sted, der blev afvist, så det har været svært for mig overhovedet at overveje noget andet. Løsningen med at finde noget ulønnet gik vi også hurtigt væk fra. Det ville simpelthen være nærmest umuligt for os at finansiere et år på Hawaii udelukkende med Cs indkomst.

Det betyder at vi nu har truffet en stor beslutning og søsat den tredje løsning, som jeg kort luftede i mit sidste indlæg. Den tredje løsning, som vi omtaler “plan b” går ud på, at jeg søger om at komme med på Cs visum og på den måde får lov at opholde mig i USA i al den tid, som hans visum gælder. Det lyder simpelt nok ikke? I går var vi så forbi Kilroy med nogle flere dokumenter for at sætte den nye ansøgning i gang.

“Men hvad så med din praktik?” tænker du nok 🤔

// Skal jeg så ikke arbejde?

Jo, det skal jeg. Bliver denne her ansøgning godkendt (og det SKAL den altså blive) kan jeg, så snart vi ankommer til USA, ansøge om arbejdstilladelse og på baggrund af sådan en tilladelse, få lov til at arbejde præcis samme sted, som blev afvist som et praktiksted. Virksomheder skal nemlig ikke igennem den samme screening, når man bliver ansat som en almindelig medarbejder frem for en praktikant. Nu undrer du dig sikkert over hvorfor vi ikke bare gik efter den løsning for længe siden, men selvfølgelig er der en catch.

Det udfordrende ved plan b her er, at det at få en arbejdstilladelse kan tage op til fire måneder… Det betyder at jeg formentlig først vil kunne begynde at arbejde fra december måned. Det betyder først og fremmest at virksomheden skal vente endnu længere på at jeg kommer og går i gang med at arbejde. Og så betyder det i øvrigt også at der naturligvis er en risiko for at jeg slet ikke får den arbejdstilladelse.

Det positive er at vi har undersøgt det ret meget og jo blandt andet talt med parret, der har været afsted på en lignende løsning og det skulle kunne lade sig gøre uden de alt for store problemer.

// Skal jeg så slikke sol i fire måneder?

Ja, lyder det ikke lækkert!? 😍Ej… Jeg skal naturligvis ikke på badeferie i fire måneder. Måden vi løser vores økonomiske situation på med plan b er, at jeg skal arbejde med danske freelance opgaver fra Hawaii. Vi har ud fra vores budget et mål om hvor meget jeg skal tjene på freelance opgaver før vi begynder at skulle tage af opsparingen, men vi mener selv at det er realistisk.

Én af grundene til at jeg ikke har været så aktiv herinde siden jeg blev nyuddannet – som jeg jo ellers havde tænkt mig – er faktisk at jeg har haft travlt med at lede efter freelance opgaver. Vi var begge enige om at det ville være rigtig rart allerede at have en fod indenfor nogle forskellige steder, før vi drager mod Hawaii, så jeg kan begynde at arbejde fra dag et.

Min søgen har faktisk allerede båret frugt. Udover at én af mine samarbejdspartnere kontaktede mig med nye opgaver for en lille uges tid siden har jeg fået mit første (lidt mere faste) freelance job! Jeg er blevet ansat som tekstforfatter hos en virksomhed, som egentlig har ansat mig deltid men opgaverne kan variere meget. Forhåbentlig kommer det til at vælte ind med opgaver fra september måned. Indtil da håber jeg lidt på, at der ikke kommer alt for meget. Med knap en måned til afrejse har vi virkelig mange ting, vi skal have styr på. Derfor har jeg heller ikke vanvittigt meget tid til opgaver her i juli, men jeg vil jo gerne beholde de gode kontakter, til når vi er kommet afsted.

Desuden har jeg lagt mig syg med nummer to halsbetændelse på 30 dage, begyndt et akut fysioterapeutforløb så min “gamle” krop kan blive klar til alt det surfing, der venter og så er der jo lige det med de visdomstænder om ti dages tid…

Kender I følelsen af, at man bare er nødt til at bide tænderne sammen? 🙇‍♀️

// Hvordan har vi det egentlig med plan b?

Vi har selvfølgelig talt rigtig meget om denne her løsning. Jeg tror vi begge fra starten har været enige om at gå langt for at vores drøm skulle blive til virkelighed, men med denne her løsning har det sværeste for mig nok været, at acceptere at drømmen lidt er blevet en anden nu. Jeg kommer ikke i praktik på Hawaii. Jeg kommer forhåbentlig i arbejde og forhåbentlig kommer jeg til at lave det samme, som jeg forestillede mig at jeg skulle lave i min praktik. Men jeg kommer ikke til at arbejde i et helt år og jeg kommer ikke til at starte i september, når C gør det.

Ikke nok med at jeg har skulle acceptere at vi har ændret lidt ved drømmen, har jeg også skulle acceptere at det ikke “lykkedes” mig at få det åndssvage praktikvisum. Jeg fandt en lønnet praktikplads og det var i sig selv en kæmpe sejr! Men det blev ikke godkendt og jeg blev afvist og på en eller anden tosset måde føles det stadigvæk lidt som et kæmpe nederlag… Jeg ved godt at det ikke er min skyld at praktikstedet ikke havde den nødvendige skrivebordsplads til mig, men alligevel kan jeg ikke helt lade være med at tage det personligt. Jeg håber virkelig, at den følelse forsvinder, når jeg slænger mig på et håndklæde på min absolutte favoritstrand.

// Ikke kun kompromiser

Heldigvis er plan b ikke bare en masse kompromiser. Jo mere vi har talt løsningen igennem, jo mere har det faktisk vist sig, at der kan komme en masse gode ting ud af plan b. Det afhænger selvfølgelig af, om min visumansøgning og arbejdstilladelse bliver godkendt, men hvis ikke de to ting kommer til at spille, så kommer vi sgu nok hjem og bygger et hus eller noget i den dur – det ville være noget rigtig rod!

Men hvis det løser sig, som vi nu håber på, så kommer jeg i tre-fire måneder til at arbejde freelance, som jo er noget jeg virkelig trives i og også har lidt et ønske om at gøre på længere sigt. Det betyder at jeg kan arbejde på min hjemmeside, styrke mit netværk og begynde at lege lidt med tankerne om hvad C og jeg skal, karrieremæssigt på den anden side af Hawaii.

Når jeg så kommer i arbejde på Hawaii, får jeg mulighed for at arbejde alt det jeg har lyst og tage imod alle udfordringer, der kommer min vej – uden at nogen skal kontrollere og godkende. Det betyder også at jeg allerede har været i kontakt med to af de virksomheder, jeg tidligere var i dialog med, men vidste ikke ville blive godkendt som praktikpladser. Hvem ved, måske har de nogle spændende projekter jeg kan få lov at være med på! 🙏