Hawaiidrømmen // 5. Er det nu det lykkes?

👉 Har du læst del 4 af Hawaiidrømmen? Ellers kan du finde den lige her: Hawaiidrømmen // 4. Hul igennem & min første jobsamtale!

Åh jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg ved ikke om jeg skal springe op af ren lykke og bryde ud i en vild sejrsdans eller om jeg skal lægge låg på de helt store følelser, trække vejret dybt og bede til at der ikke kommer nogle kedelige overraskelser.

// Opfølgning efter opfølgning

I morges vågnede jeg op til en mail jeg har ventet så vanvittigt længe på. Hvis du læste mit sidste indlæg, ved du, at jeg siden min hjemkomst fra Filippinerne har haft lidt nedtur over, at der ikke lå en masse mails fra de tre praktiksteder – jeg havde samtale med forinden – og ventede på mig når jeg kom hjem. I virkeligheden også enormt naivt af mig at tro, men jeg havde nok bare brug for, at der kom lidt gang i processen og at tingene begyndte at gå min vej. Men sådan blev det ikke og allerede i løbet af de sidste par dage i Filippinerne, sendte jeg opfølgende mails ud til to af stederne og det, der kom tilbage gav mig hverken mere eller mindre ro i maven.

Eller jo, faktisk så skrev det ene sted desværre at deres indeværende år så mere sløvt ud end sædvaneligt og at det derfor ikke gav mening for dem økonomisk at ansætte mig, på trods af, at de ellers syntes jeg var et godt match.

Det andet sted, var lidt bekymrede for om de nu kunne blive godkendt selvom jeg i deres formuleringer kunne ane en interesse for at ansætte mig. De har bare ikke skrevet det direkte og det må man tage med: at være i kontakt med den anden side af jorden kræver tålmodighed og forståelse for de kulturelle forskelle… Det er næsten pinligt hvor mange gange man ind imellem sender opfølgende mails eller stiller de samme spørgsmål, før de bliver besvaret – og så endda virkelig kortfattet.

Det her “andet sted,” er egentlig det sted, jeg allerhelst vil hen. Jeg tror at det er rigtigt for mig og at jeg er rigtig for stedet. Det er nok også derfor, at jeg de sidste mange dage har haft så ondt i maven over ikke at høre noget fra dem. I sidste uge fik jeg besked om at de ville læse mine mails igennem og vende tilbage den efterfølgende dag, men jeg hørte ikke noget. I går gjorde jeg endnu en opfølgende mail klar men heldigvis nåede jeg ikke at trykke send.

// En vigtig mail

I morges lå der nemlig en besked fra praktikpladsen. Svaret var ikke et “ja” eller et “nej” som jeg havde forventet, men et spørgsmål omkring min training plan og besked om, at de var i gang med at udfylde den! Hvis det ikke er fantastisk, så ved jeg ikke hvad er!

Jeg er så bange for at læse det som at de gerne vil ansætte mig (og så blive skuffet) – men hvorfor skulle de ellers udfylde min træningsplan?

// Kan jeg mon tillade mig at tro at det lykkes?

Mine arme er helt i vejret og sejrsdansen indtog også hurtigt soveværelset på trods af et ur, der sagde 6:32. “Lykkes det nu?” bliver jeg ved med at spørge mig selv. Og jeg ved det ikke, men jeg føler f***** at vi er tæt på! Lige nu føler jeg, at vi er på vej til Hawaii. At visummet er lige om hjørnet, at flybilletten næsten er købt og at vores drøm går i opfyldelse.

Selvom de næste skridt i processen på lang afstand føles som ingenting i forhold til det, vi har været igennem indtil nu, så ved jeg at der er mange steder, vi endnu kan blive smidt af. Det virker bare helt forkert at fylde hovedet med den slags bekymringer netop nu.

// Næste skridt

Så snart min træningsplan er færdig og praktikstedet og jeg har godkendt den, så sætter vi visumansøgningen i gang. Og hvis de ikke på mailen med ord bekræfter at jeg har fået praktikpladsen, så gør dokumenterne det i hvert fald, når de er udfyldt.

Jeg tror på det 🍍