Sneak Peek fra min weekend

Jeg er tilbage efter et virkelig hyggeligt ophold på Øbjerggaard med en af mine rigtig gode veninder. Vi ankom til godset i går eftermiddag og nåede lige at få et par billeder med den smukke blå himmel før vi kørte til Næstved efter varm kakao og aftensmad.

Byen ligger ca. 20 minutter fra godset, så det er slet ikke galt. Vi fandt også hurtigt en fin lille cafe – Café Oliver – hvor jeg helt ærligt må sige at jeg fik den bedste kop varme kakao til dags dato! I øjeblikket er jeg inde i en ‘varm kakao’-periode så jeg får virkelig prøvet nogle stykker af, har overvejet om jeg skal samle alle de bedste varm kakao-locations i et indlæg for sig…

Efter kakao kiggede vi lidt rundt i Næstved – en by, der lukker og slukker lige over middag på en lørdag hehe – det er altid lidt mærkeligt at opleve når man er sådan en indædt Københavner. Ind imellem glemmer jeg at det ikke er mange år siden at åbningstiderne også i København så helt anderledes ud end nu, man vænner sig bare så hurtigt til at butikkerne “altid” har åbent.

Til aften spiste vi på en italiensk restaurant før vi kørte tilbage til godset, puttede os under dynerne i den kæmpestore seng og hoppede på WIFI for at streame Den Store Bagedyst (of course).

Mange af mine GO DREAM oplevelser går virkelig hurtigt. Jeg skal både nå at suge alle indtryk til mig, opleve, nyde eventyret og samtidig sikre mig at jeg får en masse godt materiale herhjem. Det kan ind imellem være svært hvis vejret eksempelvis ikke lige er med mig, men vi var virkelig heldige med en smuk solskinsdag lørdag. Jeg synes i hvertfald at jeg fik taget nogle rigtig fine billeder af godset, som er utrolig fint. I hvert fald kunne jeg ikke vente med at give jer et lille sneak peek fra opholdet.

Flere billeder følger…

Sov godt derude ?

1 kommentar

  • I just blogged about a danish town in California, have you ever heard about it before? <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Ældre indlæg

Søndagstanker // Om ugens blogger, eksamen og to store projekter i mit liv