GIVEAWAY // En middag for to hos den vanedannende pastabiks!

En lille bid af Hawaii i udkanten af København

Jeg kan virkelig ikke få armene ned over det danske vejr pt. Hvem skulle have troet at Danmark i år ville vise sig fra sin allerbedste side? Det er jo i disse dage at man virkelig finder sin kærlighed til Danmark frem fra nederste skuffe og får øjnene op for hvor skønt et sted det kan være, når himlen ikke er dækket af grå skyer.

Solen stod også højt på himlen da jeg i lørdags besøgte Copenhagen Surf School i samarbejde med GO DREAM. Jeg havde en veninde med ude for at afprøve deres SUP (stand-up paddle surf), som jo var én af mine yndlings aktiviteter på Hawaii. Og selvom man skal langt væk fra København for at finde bølger og ægte surf muligheder, så har vi faktisk perfekte forudsætninger for SUP!

Kald mig bare overrasket, men jeg havde ikke regnet med at jeg ville blive grebet så meget af stemningen og føle mig så nostalgisk da jeg midt på Amager Strandpark SUP’pede rundt på boardet. Det var så dejligt at mærke boardet under fødderne, præcis som på Hawaii og selvom jeg savnede lidt bølger, fik de tre timer kurset varede hurtigt ben at gå på.

Det er helt sikkert noget andet med redningsvest på (Danmark og sikkerhed hahah) og der er væsentligt færre havskildpadder at kigge på imens, men jeg vender helt sikkert tilbage til Copenhagen Surf School – måske en dag med hele Hawaii-holdet!

[I samarbejde med GO DREAM]

2 kommentarer

  • Det er da lige det i skal så!! Det kan klart anbefales

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej det er da helt sikkert noget jeg må havde min familie med ud til! Vi tog til Hawaii for et par år siden og tog da også ud og surfe, så det her er da helt klart noget vi skal prøve.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Ældre indlæg

GIVEAWAY // En middag for to hos den vanedannende pastabiks!