Drømmekagen fra Brovst

Søndagstanker // Om ugens blogger, eksamen og to store projekter i mit liv

I dag er jeg sådan rigtig søndagstræt. Jeg er øm i kroppen, søvnig og vil allerhelst sidde under et tæppe og brygge alle mine mange tanker ned i ét langt dokument. Egentlig havde jeg planlagt at skulle ned og træne i dag, men jeg ved ikke lige om jeg kommer derned – kender i det?

Det har været en vildt god uge. I mandags skød jeg min første lidt større giveaway i gang (du kan stadig nå at vinde det lækre minicruise med DFDS lige her) og så blev jeg udvalgt som ugens blogger hos Nouw (du kan læse mit interview her). Det betyder rigtig meget for mig at det er begyndt at tage fart med bloggen, for jeg brænder virkelig meget for at kunne blive ved med at holde den kørende og bruge den tid på den, som jeg gerne vil. Det er så fantastisk dejligt at opleve at nogle har lyst til at følge med og kan lide de ting, jeg bruger så meget tid på – tusind tak for det! Når man blogger på det her “beskedne” micro influencer niveau, kan det ind i mellem være enormt svært at finde plads til at lave det indhold man gerne vil, når man skal passe studie og et eller flere studiejobs ved siden af.

I øjeblikket er vi – som jeg har nævnt før – i gang med eksamen på studiet. Min partner og jeg har valgt at lave opgave om kvindelige iværksættere, hvilket også er noget som fylder enormt meget i mine tanker. Jeg har et hoved fyldt med iværksætteridéer og jeg vil noget så gerne i gang med mit eget, det er bare svært at skille fårene fra bukkene og udvælge den bedste idé og sige de andre fra. Forleden fik jeg dog en idé, som umiddelbart passer perfekt ind i den del af mit liv, der handler om bloggen her, så den vil jeg helt sikkert arbejde videre med. Hvis det viser sig at den idé skal søsættes, går jeg videre med serien Ønskeiværksætterprojektet.

Et andet projekt, der optager meget af min energi lige pt. er det projekt, der handler om Cs og min fremtid. Om godt og vel otte måneder er vi færdige med vores uddannelser og så ligger alting i princippet åbent foran os. Vi har særligt én stor drøm for 2019, som jeg omtaler lidt i ‘ugens blogger’-interviewet og vi er nødt til at gå i gang med nogle af de forberedende opgaver allerede nu, hvis vi ønsker at drømmen skal blive til virkelighed. Jeg skal nok fortælle mere om det projekt, men det er lidt et hjertebarn for mig, så derfor vil jeg også gerne være sikker på at jeg har tiden til at lave et ordentlig indlæg til jer.

Rigtig dejlig søndag til jer ?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Ældre indlæg

Drømmekagen fra Brovst