What's keeping me in bed

April Goals // Health, work & GoDream collaboration

Jeg er blevet kastet ind i måneden med halsbetændelse og glasskårshoste og har altså allerede forsømt de første tre dage… Til gengæld har jeg haft masser af dyrebar betænkningstid under dynen og fået skabt mig et overblik over hvad jeg gerne vil opnå i april:

// Først og fremmest vil jeg gerne blive rask! Det må jo være stedet at starte. Derfor blev jeg også hjemme fra arbejde i dag for lige at tage en sidste omgang med tykke sokker, tørklæde og varm the og det tror jeg nu også var en rigtig god idé. I morgen er jeg klar! (håber jeg) og så er det tilbage på min pind, forhåbentlig med lidt mere stemme og energi.

// Siden februar har jeg arbejdet på nogle videoer, som jeg klipper for projektlederen bag noget, der hedder TheNextFilmFestival. Det er min tidligere praktik, der har resulteret i at jeg har lidt arbejde ved siden af, men pga. manglende eller dårlig materiale har det simpelthen bare trukket tænder ud og jeg får snart grå hår haha… Jeg har ikke haft én weekend siden februar hvor jeg ikke har rørt projektet, så nu vil jeg virkelig gerne have de film færdige.

// Mit eget lille Ønskeiværksætterprojekt har bl.a. pga. førnævnte ikke fået al den opmærksomhed, som jeg gerne ville give det. På fredag skal jeg dog til et spændende møde, som mulighvis bliver afgørende for det videre arbejde med mit projekt. Jeg glæder mig til at se hvad der sker i løbet af den næste måneds tid!

// April skal være sundere og op i gear! Åh marts har simpelthen bare haft sit stramme kolde greb omkring mig og min krop. Jeg var virkelig inde i en god rytme i januar og februar, men så skete der noget i marts… Spørg mig ikke om det var ren dovenskab og absurde cravings, men det var det i hvert fald også. Derfor har jeg også lidt for travlt med at blive rask da den altså står på liiiiidt sundere livstil her i april.

// Jeg vil gerne have lavet scrapbog for både Indonesien og Milano. Det er noget jeg virkelig har udskudt længe fordi jeg bare ikke har haft den der weekend, hvor man har en tom agenda og bare kan sætte sig ned og hygge om projektet. Det betyder rigtig meget for mig at jeg får det lavet, så derfor skal det være nu. Jeg har spottet en weekend midt i april hvor jeg umiddelbart ikke har lagt andre planer, så dén weekend er min deadline.

// I denne måned ligger mine første opgaver for mit GoDream-samarbejde og jeg har set frem til at komme i gang rigtig længe nu. Første oplevelse jeg får er allerede på torsdag og jeg glæder mig til at fortælle jer om den!

// C og jeg har talt længe om vores sommerferie, men vi sidder lidt fast mellem drømmedestinationer, økonomi og så en praktik (til ham) som skal falde på plads. Jeg drømmer dog lidt om at vi før måneden er forbi enten har bestilt en hel rejse eller i hvert fald har besluttet os for hvor årets sommerrejse går hen. Vi har haft alt fra Sumatra og Sri Lanka til Mexico og Florida oppe og vende og kom i går også til at tale om hvilke steder i Europa, der kunne være spændende at besøge… Tager imod anbefalinger med kyshånd.

// Sol, sol, sol! Er jeg den eneste, der er low på D-vitamin? Jeg ved godt at det ikke er my choice to make men jeg håber noget så inderligt på at vi får noget mere af det der forårsvejr vi fik en lille smagsprøve på i går! Det ville bare gøre alting SÅ meget nemmere… så nu kom den på alligevel.

Hvad har i af spændende planer her i april?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Ældre indlæg

What's keeping me in bed