Søndagstanker // Om at geare helt ned i weekenden

En bid af Italien – midt på Frederiksberg

Jeg elsker pasta. Jeg elsker italiensk. Faktisk er det min foretrukne spise, når middagen skal indtages udenfor hjemmets fire vægge. Men pasta og jeg er ikke altid gode venner. Vi har det man kan kalde et love-hate relationship og der har været nogle perioder hvor jeg har vendt pastaen ryggen helt fordi, at den ikke talte godt sammen med min mave. Nu er vi nået dertil hvor vi giver plads til hinanden og mødes max én gang om ugen. Til gengæld er altid et himmelsk møde og pastaen bliver i den grad værdsat, når den er der. Men det, der er sjovt er jo, at pasta for det meste er noget sekundært. Det serveres som tilbehør eller “fyld” og er som regel ikke midtpunktet på menukortet på de danske restauranter og caféer. Selvfølgelig kan du finde en restaurant med rødternede duge og et navn, der summer lidt af Italien, med side op og side ned af alverdens pastaretter – men du kan hurtigt fornemme at det er godt og vel den samme slags pasta, der serveres, direkte fra emballagen.

I går havde jeg dog fornøjelse af et møde, hvor pastaen var i centrum. Jeg var ikke en smuttur til Italien og det her er ikke endnu et Milano-indlæg. Faktisk var det på Falkoner Allé, i hjertet af Frederiksberg, hvor en lille biks for kort tid siden har slået rødder, at mødet fandt sted. Biksen hedder Pasta du Nord og kan med sine kun seks forskellige retter – til menneskelige priser – stolt stå inde for at maden er lavet med kærlighed.

Endelig et sted hvor pastaen er det primære, hvor pastaen får den opmærksomhed, som den fortjener og tænk sig, at noget kan smage så ægte italiensk lige her i København.

Jeg havde taget C med fordi, at jeg ved, at han elsker pasta ligeså meget som jeg. Det italienske køkken var noget af det vi glædede os allermest til, før vores tur til Milano, og næsten ligeså meget glædede vi os til at prøve Pasta du Nord. Som jeg i øvrigt er blevet bekendt med igennem mit arbejde – jeps, det er mig, der har klippet biksens nyeste promo-film. Behøver jeg at fortælle jer hvor meget jeg sad og savlede med en brølende mave imens jeg arbejdede?

Lucky for us fik vi lov at prøve lidt forskelligt! Vi bestilte tre retter – vi var ambitiøse, sultne og troede at de var væsentlig mindre end de var (vi blev klogere) – The Carbonara, Flaming Tiger Shrimps og Chicken 56 blev det til. Og så satte vi os godt til rette. Vi havde valgt et tidspunkt imellem frokost og aftensmad hvor mængden af kunder ikke var helt oppe og ringe, så vi kunne sikre os en plads. Pasta du Nord har plads til omkring 10-12 spisende gæster men mere behøves heller ikke, for de fleste kommer og køber maden to-go.

De tre retter kom med rekordfart. Køkkenet er åbent, så man kan tilmed følge med, når køkkenchefen står og svinger med de dybe pander. Al pasta er hjemmelavet på forhånd i deres lidt større biks på Hovedbanegården. Det samme gælder saucerne, så selvom det går hurtigt får du alligevel oplevelsen af, at det er lavet med kærlighed og fra bunden. Til sidst drysses det med parmesan og så er det ellers bare om at gå amok.

Min favorit må være The Carbonara. Det er ikke en klassisk carbonara som man ellers kender den. Den er frisk, mindre tung og spædet med sprøde og tykke stykker bacon. Den ryger lige ned. Cs favorit var den med rejer. En lidt mere cremet ret med et spicy twist af chili, til dem, der er til den lige mere stærke side. Vi måtte give op til sidst og erkende at vi måtte have fat i en doggybag til at tage med hjem.

En anden erkendelse var, at vi var godt mætte og, at besøget på Pasta du Nord havde været en succes for sådan et par pastaelskere. Næste gang kan det være vi bestiller det hjem og smider det i nogle fine dybe skåle – så kan jeg pludselig godt forestille mig en aften med takeaway.

[Reklame]

Har du fået lyst til at besøge den lille pastabiks? Så skal du forbi Hovedbanegården eller Falkoner Allé 82 – du kan også følge med her på bloggen, hvor jeg inden længe smider en middag for to efter en heldig læser!

Rigtig god lørdag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Ældre indlæg

Søndagstanker // Om at geare helt ned i weekenden