Ønskeiværksætterprojektet // 1. Hvor kommer inspirationen fra?

Jeg har valgt at lave en lille miniserie omkring det projekt (som jeg tidligere har nævnt) jeg vil gå i gang med at realisere. Serien kommer til at handle om de forskellige faser i sådan et lille iværksætterprojekt og mine tanker bag. Navnet “Ønskeiværksætterprojektet” har jeg valgt fordi det – hånden på hjertet – er et lille ønskeprojekt jeg længe har gået og tænkt på, men som jeg simpelthen bare førhen har opgivet før jeg overhovedet var gået i gang. Ved årsskiftet besluttede jeg mig dog for at der i 2018 skulle andre boller på suppen – for why not? Der er naturligvis altid noget økonomi involveret når man taler om iværksætteri og business projects men det må så også være det eneste jeg har at miste. Til gengæld har jeg helt sikkert en masse at vinde!

Først vil jeg fortælle lidt om hvorfor jeg – på trods af at have haft tanken i mange år – først nu har fået en rivende lyst og motivation indeni mig til at springe ud i det, for det er nemlig ikke noget, der bare er sket fra den ene dag til den anden. Jeg er ikke (som nogle andre måske) vågnet op og tænkt “Nu gør jeg det sgu!” det har mere været en stille lyst, der langsomt er halet ind på mig og nu – til gengæld – ikke lader mig være et øjeblik.

Som person har jeg altid været fuld af gode idéer og altid haft masser af bolde i luften samtidig. I børnehaven oprettede jeg et hav af forskellige “klubber” som mine venner og veninder kunne være medlem af, hvor jeg i det dengang super smarte Microsoft Publisher (yes, det var virkelig old school) lavede både velkomstfolder, medlemskabskort, klubmagasin osv. osv. Jeg havde hele mullevitten klar til hver og én af klubberne.

Jeg husker allertydelist Dyreklubben hvor vi kæmpede for dyrs rettigheder (naturligvis i et børneunivers) og én gang om måneden skulle udgive et lille klubblad med “månedens dyr” og et tema, der var værd at kæmpe for. Alt sammen selvfølgelig arrangeret på et vaskeægte redaktionsmøde i computerrummet hos én af mine veninder. Og så var der Børnebanden, som jeg oprettede – inspireret af en lille sort t-shirt jeg havde med samme navn malet tværs over brystet, og så min trang til at lave ballade. Børnebanden var lidt mere exclusive forstået på den måde at vi kun var tre medlemmer – mine to bedste veninder og jeg.

Ens for alle klubberne var dog at de ikke hang ved særlig længe før jeg fandt på noget nyt at bruge min tid på. Jeg tror bare at jeg elskede at gå i gang med nye projekter og føle at jeg havde “skabt” et eller andet. Redaktørrollen var lige mig!

Muligvis af samme årsag fik jeg også i løbet af årene på skolebænken sat gang i forskellige ting. I 5. klasse lavede jeg vist nok et ungdomsmagasin, der hed TJEK Magazine hvor vi klippeklistrede billeder og selvskrevne artikler ind i stjålne A4-kladdehæfter. I 7. klasse blev det lidt mere seriøst, da jeg udgav min første bog Kalenderbag med opskrifter og et juleeventyr og indsamlede en god sum penge til de kræftsyge børn på Rigshospitalet. I gymnasiet oprettede jeg et mediehold, som blandt andet stod for al videoproduktion og oprettelsen af gymnasiets elev-blog. Og efter mit ophold i Los Angeles startede jeg den danske udgave af onlinemagasinet FENZE, som er et projekt jeg faktisk er rigtig stolt af.

Måske har det altid ligget lidt i kortene at jeg skulle starte et eller andet seriøst op. Jeg har nok bare ikke haft hverken erfaringer eller netværk nok til hverken at turde eller være i stand til det. Og det er lige præcis den del, der det seneste års tid har ændret sig.

Siden jeg kom i praktik her hvor jeg er nu, er den der lyst jeg taler om blevet mere og mere dominerende. I mit arbejde som videojournalist møder jeg mange nye mennesker og alle de mennesker har en historie, de vil fortælle. Mange af de her historier – som jeg så omsætter til videoer – handler om et eller andet projekt, som de her mennesker har startet op fra bunden og bruger al deres energi på. Det er sindsygt inspirerende!

Og så er det heller ikke tilfældigt, at jeg er omringet af iværksættere. Min redaktør har arbejdet med start-ups i mere end ti år og har derfor et netværk, der spænder helt fra kendte radioværter til store forretningsmænd som eksempelvis Tommy Ahlers. Af den årsag laver vi rigtig mange film, der handler om innovation, drømme og iværksætteri.

For et par uger siden var vi forbi Kasper Basse – manden bag Joe & The Juice – og når jeg står der, bag kameraet på hans hovedkontor, hvor loungemusikken pumper i baggrunden og han taler om rejsen fra én juicebar til deres fænomenale imperium, der kan jeg sgu ikke undgå at stå og drømme…

Og det er ikke fordi jeg kun drømmer om målet. Om at læne mig tilbage i sådan en blød lænestol med udsigt over Magasin midt i byen og drikke min lidt for dyre champagne. Men fordi jeg drømmer om at være min egen lykkes smed og se noget som jeg har skabt, vokse sig større og blive til noget. Hvis dét ikke er inspirerende, så ved jeg ikke hvad er.

Og jeg tror det er det, der er sket. Jeg er blevet kastet ind i geled med Mr. Genial Idé og Frk. Pisse Godt Produkt og så står jeg der, med hovedet fyldt med drømme og alt for mange rollemodeller, der kun går én vej og det er fremad. Og imens står arbejdsgiver og fuldtidsstudie i den anden ende og råber efter mig at jeg ikke har tid til andet end at arbejde og studere, men intet af det er motiverende nok til at få mig til at skifte retning. Vejen ligger lige foran mig og jeg har ikke lyst til at se mig tilbage.