Forår sidst i marts

Vi er lige kommet tilbage fra forårets første gåtur rundt om søen. En tur jeg virkelig nyder – når vejret altså er til det. And let’s face it… foråret har virkelig været længe undervejs. Jeg må ærligt indrømme at jeg er tæt på at opgive troen om det “rigtige” forår, hvor blomsterne spirer, dagene er lyse og himlen er blå. Men så kommer duften af forår heldigvis alligevel og redder alt håb. For duften hænger i luften ved årsskiftet uanset om solen skinner eller om der er sne på vejen. Sidstnævnte er dog ved at være lige lovligt deprimerende her i slutningen af marts.

Jeg elsker forår fordi det altid bringer ny energi med sig. Jeg bliver altid lidt mere motiveret, når det bliver forår og jeg kan mærke inspirationen strømme til fra alle sider. Men det bringer også en masse tanker med sig fordi forår ofte også er symbol på et kapitel, der er ved at være på sit sidste og noget nyt, der skal til at starte. For mit vedkommende slutter min praktik til sommer – lige på den anden side af foråret. Det bliver utrolig mærkeligt, fordi jeg snart har været i praktik i halvandet år. Og Hawaii inklusiv, så har jeg ikke været på DMJX i to hele år… Og udover at skulle tilbage på studiet, så er det tilmed mit sidste år af uddannelsen, der skydes i gang. Det er nok ikke kun foråret men også tanken om at blive færdig, som fylder mit hovedet med idéer og projekter, jeg rigtig gerne vil i gang med.

Det har været en hård kamp men jeg har også udviklet mig virkelig meget de seneste par år. Jeg har lært en masse (og gør det stadigvæk). Der er ting jeg kigger tilbage på med stor glæde og stolthed og andre projekter jeg er knap så begejstret for at have brugt min tid på. Oplevelser jeg næsten ikke har kunne vente med at fortælle videre og andre øjeblikke, som har været fuld af ærgrelse og bitterhed. Nogle gange kan jeg godt stoppe op og tænke “okay hvad har jeg lavet det sidste års tid?” og så er der andre gange jeg på den ene eller anden måde bliver mindet om nogle af de seje ting, der også er sket og så undrer jeg mig over at jeg har haft tid til det hele.

Jeg er spændt på hvad tiden bringer, men indtil da og imens vi venter på foråret med krydsede fingre, drikker jeg camille-the og håber på at jeg kan snyde forkølelsen, som jeg blamer den lange stædige vinter for.