Har du også mareridt?

Jeg har altid været plaget af mareridt som barn. Men det var aldrig den der slags mareridt med masser af mørke, hekse under sengen eller et skyggemonster som jagtede mig igennem en dyster skov. Okay, der var måske lige et enkelt mareridt om en vampyr, men i det mareridt var det faktisk ikke vampyren der var det uhyggelige.

Mine mareridt har som regel handlet om sorg, ensomhed, fortvivlelse, uenighed, stress og om det at miste. Så vidt jeg husker var mine mareridt værst omkring fem-otte års alderen, men for lidt over et år siden vendte mine mareridt tilbage.

“Er det ikke kun børn der har mareridt?” spørger du. KÆMPE NEJ. Unge voksne kan faktisk også godt have mareridt. De fleste vokser naturligvis fra det, men som regel når man bruger sætningen “de fleste” før et eller andet, så er det ikke inklusiv mig.

Det er ikke noget jeg normalt siger højt. “Hey jeg er 24, jeg har mareridt!” Men det er faktisk noget, der går mig virkelig meget på, fordi det ødelægger ikke kun min søvn, det ødelægger også mit humør – nogle gange i flere dage. Men mine mareridt kommer ofte i perioder. Lige i øjeblikket har jeg én af de perioder. Jeg tror at jeg var mareridt-fri (lyder næsten ligeså fedt som røg-fri eller drug free) i det meste af efteråret, men den første nat i det nye år begyndte det igen, og nu har jeg efterhånden været igennem otte-ni dage med mareridt.

Jeg ved ikke om det hjælper at sætte ord på, men det er et forsøg værd. Og så er jeg alligevel lidt nysgerrig på, om der er andre der har haft lignende drømme. I hvert fald har jeg herunder sat ord på fem af de mareridt, der holder mig allermest søvnløs.

Min kæreste er sammen med en anden

Alle vores venner er på besøg, men pludselig sidder min kæreste med en anden pige ovre i hjørnet. Jeg ved ikke hvem pigen er, jeg ved ikke hvad hun laver i vores sofa (jeg har i øvrigt aldrig set den sofa før), og jeg ved ikke hvorfor hun sidder så tæt på min kæreste og kigger ham dybt ind i øjnene…

På én nat vågner jeg fire-fem gange med tårer ned ad kinderne og den største klump i halsen. C vågner og holder om mig og fortæller mig at det hele bare var en drøm. Men min mave knuger sig fuldstændig sammen og jeg ved at når jeg prøver at falde i søvn igen, vil jeg ende op i den samme stue, med den samme sofa og den samme pige, som jeg ikke ved hvem er, så istedet for ligger jeg vågen og stirrer tomt ud i luften.

Alleroftest handler mine mareridt om at C vælger mig fra, til fordel for en anden. Jeg har en lille anelse om hvorfor jeg får de her mareridt, men det har ikke noget med C at gøre og derfor får jeg også rigtig dårlig samvittighed over at han skal være skurken i mine onde drømme. Desværre gør de mareridt bare så ondt indeni mig at jeg kan være ked af det i flere dage efter. Der findes måske ikke noget værre end at blive svigtet af den man elsker, og så på repeat.. fire-fem gange på én nat. Tak til min hjerne…

Pas på, hajerne kommer!

Som lille var jeg enormt fascineret af hajer. Særligt den store hvide haj, som jeg i en alder af otte år kårede til mit yndlingsdyr. Jeg så alle Dødens Gab filmene allerede før jeg ramte teenageårene og lånte altid fire-fem bøger på skolebiblioteket, bare så jeg kunne vælge et par hajbøger oveni de kedelige skønlitterære bøger vi SKULLE læse. Muligvis er det også denne fascination, der har bidraget lidt til mine haj-mareridt.

Som regel starter det godt ud. Mine venner og jeg er på en fantastisk strand (Californien og Hawaii er ofte i fokus) og min far er der (af en eller anden underlig grund) også tit. Bølgerne er perfekte, så vi er naturligvis på vej ud på vandet med vores surfboards. Vi får lov at ride nogle bølger i land, før det bliver til et reelt mareridt og det er så livagtigt at jeg næsten kan fornemme boardet under mig, vandet og bølgerne, der skyller ind over os. Desværre kan jeg så pludselig også fornemme noget stort og mørkt, der kommer imod mine venner og jeg nedefra dybet og før man ved af det, handler mareridtet ellers om at komme hurtigst ind til land. Der er som regel én eller to der bliver spist, og det ender oftest med at jeg står i sandet og kalder på de andre og ser min far blive bidt over i to halve. Tragisk, yes, I know…

Du kan ikke undgå at dø

Sadly inspired by Hunger Games, tror jeg, har jeg mange mareridt omkring ‘only one survivor’-princippet, hvor jeg er sammen med en masse mennesker jeg holder af og forsøger at flygte ud af en farlig leg, der handler om at slå hinanden ihjel. Det er enormt traumatisk fordi jeg ofte ender med at blive stukket et eller andet sted eller skudt på eller lignende, alene fordi jeg ikke selv har lyst til at dræbe nogen og derfor ikke kan gøre andet end at flygte.

Det sker også engang imellem at jeg bliver fanget og får skåret et par lemmer af, imens jeg forsøger at overtale mine drabsmænd til at lade mig leve. Den scene har også engang været en del af et haj-mareridt hvor jeg tikkede og bad om nåde selv EFTER at hajen havde bidt min underkrop af. Det værste er aldrig smerten (som burde være rimelig crazy) men frygten for ikke at overleve. Frygten for at sige farvel til livet og til alle dem, der står mig nært.

De ødelæggende skænderier

Min mor og bror har også været hovedpersoner i en del af mine mareridt. Som regel er det et kæmpe skænderi med min mor, som virkelig er langt ude og ender med at nogle af mine veninder optræder og er på min mors side (det ville aldrig ske i virkeligheden) og der bliver altid råbt helt vildt højt og sagt nogle rigtig grimme ting. Naturligvis er min mor den onde i drømmene, og for det meste forsøger jeg at undgå skænderiet ved at stikke af, gemme mig eller helt enkelt bare græde mine øjne ud – desværre er det ofte foran alle mulige bekendte, så med drømmen følger også altid en følelse af ydmygelse.

Lidt mere fysiske er mine mareridtsskænderier med min storebror, som ofte ender med at han ødelægger et eller andet, som jeg virkelig holder af. Det kan være alt fra et billede af mig og min bedste veninde, til min laptop eller mit skrivebord. Kun fantasien sætter grænser, og min har tilsyneladende ingen…

Flyet letter og du har ikke engang været i bad

Endnu en klassiker, som måske for mange virker harmløs, men mange af mine mareridt handler faktisk på den ene eller anden måde om akut stress. Den mest populære i mit hoved er den om flyet, der nærmest skal til at lette imens jeg stadigvæk sidder i bussen, er på arbejde, sover eller står midt i badet. Det sidste års tid har det været C jeg har været på vej ud og rejse med, så følelsen af ikke at nå det fly, er næsten ulidelig.

Der er altid en kuffert jeg ikke har fået pakket endnu og 2-timer-før-konceptet er der selvfølgelig også. Derfor ved jeg også altid i starten af min drøm, at flyet bliver umuligt at nå, men alligevel går mit drømme-jeg ind i det vildeste kapløb mod tiden. Når jeg vågner er min puls helt oppe og ringe og selvom situationen, heller ikke i virkeligheden, er noget man dør af, så er det en forfærdelig frustrerende drøm.

Der er vistnok endnu ikke 100% enighed om hvorfor vi drømmer som vi gør og hvad de forskellige drømme betyder, der er kun teorier, som man kan vælge at tro på eller lade være.