Svampet chokoladekage med kærnemælk & espresso

Min weekend i billeder – hvordan ser din weekend ud?

Min weekend har været en smuk blanding af sofahygge, nye rekorder, kvalitetstid og masser af dejlig morgenmad. Jeg er begyndt at blive rigtig glad for at vores weekendmorgener tager sig lidt forskelligt ud. Scramble eggs, hjemmelavede morgenboller, buttermilk pancakes, skyr, masser af frugt, proteinpandekager, bacon – mulighederne er uendelige! Jeg tror ikke der findes en bedre måde at starte dagen på.

Lørdag er blevet fast løbedag og det har stået på i omkring fem uger nu. Jeg løber med min far, som også for kort tid siden har haft en skade i benet, så vi er startet sammen from scratch og jeg kan virkelig anbefale at finde en løbemakker. Jeg er virkelig overrasket over hvor hurtigt vi flytter os sammen og jeg må indrømme at jeg næsten bliver helt høj af at se hvad der står på displayet når vi afslutter ruten. I går stod der 6.74 km. og jeg kan næsten ikke få armene ned! Det er min længste distance siden jeg for tre år siden brækkede foden. For bare halvandet års tid siden kunne jeg ikke løbe 100 m. og nu løber jeg næsten 7 km. uden stop 🏃‍♀️🏃‍♀️🏃‍♀️

En anden ting jeg ikke kan få armene ned over denne weekend er at forårslyset omsider begynder at komme ind i vores lille lejlighed. For første gang i flere måneder lå jeg på sofaen i går da solen pludselig lyste hele stuen så meget op at jeg ikke kunne se hvad der foregik på tv’et. FANTASTISK! Jeg glæder mig helt vildt til at vi kan lade altandøren stå åben dagen lang og nyde eftermiddagstimerne derude.

Forårslyset gør det også lidt nemmere når der skal tages kagebilleder. Det er lige før at vi ramte to-tre timer med lys ved spisebordet denne weekend og det er en kæmpe win!

Mere morgenmadssnak. Vores søndag startede ligesom lørdagen også med god energi. Pandekagerne her er bl.a. lavet på banan, havregryn og proteinpulver og har holdt os mætte så længe at vi først ved 15-tiden snuppede et par hjemmelavede grovboller som sen frokost. Og de smager altså drønlækkert, specielt med lidt frisk frugt eller bær! Hvis du er fristet kan du finde opskriften lige her.

Efter morgenmaden fik vi lagt madplan, handlet til ugen (jeps, så voksne er vi) og så gik der lige en times tid med hård træning på stuegulvet. Varme bade, hjemmelavede boller, dynen ind i sofaen og masser af cuddles – sådan er der nu mange weekender, der går. Lyder det kedeligt? Jeg er i hvertfald kæmpe fan 🙏

Hvordan ser jeres weekender ud?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Ældre indlæg

Svampet chokoladekage med kærnemælk & espresso