Ny video ude nu! // Oslo Mini Cruise

GUIDE // Oslo på fem timer + Minicruise Giveaway!

(Giveaway er sponsoreret af DFDS)

Så er min Oslo-guide omsider færdigskrevet og klar til jer! Som i nok ved (hvis i følger med) har jeg virkelig travlt i øjeblikket, så det har været svært at finde tiden til at få lavet både video (som du kan se her) og guide fra min sidste getaway færdig. Nu er jeg heldigvis kommet i mål og så har jeg desuden en rigtig god nyhed at dele med jer.

Jeg har nemlig været så heldig at få lov at give et minicruise for to personer med DFDS ud til en heldig vinder!

C og jeg var selv virkelig positivt overraskede over vores oplevelse med cruiset, så det er virkelig skønt, at jeg kan få lov at give sådan en oplevelse videre. – men mere om min giveaway længere nede…

Her er først min guide til alt det du kan nå at opleve i Oslo på fem timer – naturligvis inspireret af den tid man har i hovedstaden når man er på tur med DFDS:

?10:00 // Sightseeing ved Operaen

?Kirsten Flagstads Plass 1, Oslo

Færgen lægger til kaj om formiddagen, så det er her dine timer i Oslo går i gang. Når du først går i land går du langs havnen ned mod byen og allerede her får du øje på et stykke topmoderne arkitektur. Oslos operahus ligger i havnen og skiller sig ud som en kridhvid bygning med smukke store glasruder og tiltrækker masser af turister, der udforsker bygningens skæve linjer. Er du über kulturel kan du for ca. 125 kroner komme med på en guided tour og se hele operaen indefra.

?10:30 // Shopping på Karl Johans Gate

?Karl Johans Gate, Oslo

Efter et kig på Operaen kan du bevæge dig op mod Oslos største shoppinggade Karl Johans Gate, som på overfladen minder meget om vores københavnske Strøget. Karl Johans Gate vrimler med mennesker, butikker og turister, men følger du den hele vejen til Det Kongelige Slot får du både et par kilometer på benene og muligheden for at spotte nogle af Norges unikke butikker. Er du mere til indendørs shopping er centeret Oslo City et besøg værd!

?12:00 // Sightseeing ved Det Kongelige Slott og Slottsparken

?Slottsplassen 1, Oslo

Følger du Karl Johans Gate vest på, ender du ved Det Kongelige Slot og slotsparken. Her vil det være passende at stoppe op og tage det obligatoriske turistbillede sammen med alle de andre turistbilleder, hvorefter du med fordel kan tage et smut igennem parken hvis vejret er til det. Om sommeren kan du – ligesom med operaen – få et kig indenfor med en guide hvis du altså er ude efter billetterne i god tid.

?13:00 // Frokost i Mathallen

?Vulkan 5, Oslo

Hvis du ikke er til de måske lidt mere crowdede caféer på enten Karl Johans Gate eller nogle af de nærliggende sidegader eller torve, så vil jeg anbefale et besøg til det lidt mere afsides street food område hvor Mathallen har adresse. Mathallen er en stor hal med masser af forskellige street food og delikatesse boder hvor du snildt kan bruge en times tid på at beslutte dig for hvad du har lyst til at kaste dig ud i.

?14:30 // Photo Hunt

?Grünerløkka, Oslo

Efter en god frokost er der lige tid til (hvis altså du skal tilbage og nå færgen) at gå på jagt efter nogle fine photo locations. Vi fortsatte syd på ud af street food området hvor vi fandt nogle virkelig lækre og farverige gader. Jeg blev særligt fanget af Brenneriveien hvor der er malet smukke graffitikunstværker på murene så langt øjet rækker. Det kan virkelig anbefales at komme så vidt omkring som muligt på de fem timer, du har i byen, så tag en anden vej hjem end ud og lad være med at tage den hurtigste og mest logiske rute.

?15:00 // Om bord på færgen – eller tid til endnu flere oplevelser?

?Akershusstranda 31, Oslo

Er du – ligesom jeg var – afsted med DFDS, skal du være tilbage på færgen efter ml. 5 og 6 timer. Havde jeg haft mere tid ville jeg gerne have besøgt The Kon-Tiki Museum eller brugt mere tid i shoppingcentret Oslo City .

Hvis du har nogle gode tips til et besøg i den norske hovedstad, så smid endelig en kommentar!

Og nu til den store giveaway!

Jeg har som sagt fået lov at give et minicruise for to personer ud til en heldig vinder – det kunne for eksempel være dig og din gode veninde, din mor eller din søde kæreste?

? Det eneste du skal gøre for at være med i konkurrencen er at hoppe ind på min Instagram lige her @maleneroennest – følge mig, like det billede jeg har lagt op i dag og følge @DFDSdkthat’s it! Jeg finder den heldige vinder mandag den 12. november så tag og vær’ med! Det kunne være dig, der løb afsted med en skøn getaway.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Ældre indlæg

Ny video ude nu! // Oslo Mini Cruise