Et vigtigt og vanvittigt lækkert brunch-tip + Update på min efterårsferie

Avocadoprojektet // Update på tredje måned

På grund af al den fokus på vores istandsættelse, har jeg slettet ikke fået delt mit avocadoprojekt med jer. De fleste af jer er ligesom jeg garanteret faldet over sådan et projekt forskellige steder på nettet men efter vi kom nogenlunde på plads i lejligheden, besluttede jeg mig altså for at nu ville jeg selv kaste mig ud i det.

Hvis du ikke er stødt på et avocadoprojekt før, så går det helt enkelt ud på at man planter sin avocadosten og med tiden kan gro et smukt spinkelt avocadotræ, som man kan have stående i sit hjem. Nogle vil endda påstå at dit træ kan bære frugt – andre mener ikke at vores klima i Danmark er til det. Jeg satser nu altså ikke på at jeg om et år eller to lige kan plukke en moden avocado til frokosten, jeg synes bare at træerne er super fine og håber at mit en dag vokser sig stort og flot.

Faktisk er det gået hen og blevet en lille hobby, det her avocadoprojekt. Selvom man skal være super tålmodig, så er det rigtig hyggeligt at passe avocadoen og holde øje med hvor meget den vokser fra dag til dag – for der SKER altså noget fra dag til dag, i hvertfald hvis den trives. Min den første trives i bedste velgående, så ret hurtigt efter den begyndte at slå rødder, fik den en lillebror.

Jeg lagde min første avocadosten i vand i midten af august og der gik en del uger før den begyndte at røre på sig. Først fik den én rod og nu har den to rødder, der bliver ved med at vokse og vokse. Den er tilmed flækket på toppen og er begyndt at spire. Derfor har jeg nu flyttet den over i en lavere men bredere glasvase, så rødderne kan få lov til at snore sig omkring hinanden.

Der er masser af guides at finde både fra andre bloggere og på Youtube og mange af dem afviger lidt fra hinanden. Når mine avocadoer skyder op med små træer, tænker jeg at lave en lille guide herinde også, men i bund og grund handler det om at sørge for at de har det godt og ikke alle avocadotræer er ens. Én guide fortæller eksempelvis at man gerne må beholde stenene i vand, indtil de små træer har fået blade og bladene begynder at blive gule og kedelige. Så længe bladene er grønne og “sprøde” må de gerne blive i vand.

Mine to avocadoer stod begge fint i køkkenvinduet, men nu hvor det er blevet efterår, har vi mindre og mindre sol på den side af lejligheden. Derfor er de nu flyttet ind i stuen, hvor vi stadigvæk har sol fra 10-16. Det er jo lidt af et projekt hele tiden at rende rundt og sørge for dem, men jeg glæder mig simpelthen bare for meget til at de små træer begynder at vokse frem, så jeg forsøger at holde gejsten oppe!

På min Instagram @maleneroennest kan i under højdepunktet Baby Avo følge mit avocadoprojekt på lidt mere tæt hold.

Er der nogen af jer, der har gang i et avocadotræ i øjeblikket?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Ældre indlæg

Et vigtigt og vanvittigt lækkert brunch-tip + Update på min efterårsferie