Kender i de der dage…
…hvor hverken hoved eller krop er med?
Sådan en dag har jeg haft i dag og gud hvor bliver man udmattet af det. I går fik jeg en træls nyhed, som stadigvæk sidder i kroppen og det er nok også derfor min tirsdag har føltes ekstra grå. Det er bare så kedeligt at gå rundt med hængehoved og være tæt på tårer uanset hvilken lille detalje, der går galt. Jeg HADER at have det sådan, men jeg har prøvet alt fra søde sager, god musik og træning og der er bare ikke rigtig noget, der virker. Det er især træls at starte ugen ud med at være lidt nede i kulkælderen, specielt fordi der venter en rigtig god weekend og en masse ting jeg skal nå forinden.
Havde det ikke været for #nouw30daychallenge havde jeg nok ikke udgivet noget i dag – men jeg har ikke lyst til at droppe ud af udfordringen, fordi noget tynger mig engang imellem. Jeg synes det er gået virkelig godt indtil videre, så det ville da være ærgerligt… Men jeg undskylder for det mindre interessante indlæg – jeg lover at komme stærkt igen!
Hvis i har nogle gode råd til gråt humør – BRING IT!
Det er jeg glad for ❤️