Der er noget jeg øver mig på – en fitnessbekendelse

Okay here’s the thing…

Selvom at jeg har trænet relativt meget siden jeg var 15 år, har min træning haft mange forskellige ansigter. Jeg har både haft en periode hvor jeg løftede rigtig rigtig tungt sammen med en af mine gamle gymnasievenner, som dyrkede intensivt karate og desuden var i militæret (ja det var f****** hårdt!!) og så har jeg haft perioder hvor jeg nærmest kun trænede Zumba og stram op (det kunne man nærmest ikke kalde træning). Men de sidste par år har jeg gået ad en lidt anden middelvej. Jeg har trænet meget varieret og primært trænet med frivægte og egen kropsvægt, og det har jeg fundet ud af at jeg virkelig godt kan lide!

Måske er det fordi jeg de seneste par år har fået en del skader og derfor har været nødsaget til at skære bestemte øvelser fra – og måske er det fordi jeg har boet i udlandet af to omgange og derfor har måtte indrette min træning efter mange forskellige træningsmiljøer. Men selvom jeg er glad for den måde jeg træner på nu, så savner jeg ind imellem lidt ekstra udfordring.

Derfor har jeg nu sat mig for at jeg skal lære at lave chin-ups! What?! Kan du ikke det? Nej, det kan jeg faktisk ikke. Mine arme og generelt min overkrop har jeg faktisk ikke trænet sådan for real i et par år. Det hænger sammen med at jeg har en belastningsskade i den ene skulder og egentlig er blevet frarådet det, men jeg er overbevist om at så længe man lytter til sin krop, så kan man langsomt træne sig op til at kunne meget mere end lægerne går rundt og tror. Så det er mit mål nu.

Jeg har ingen specifik deadline på – med vilje (af hensyn til min skulder) og jeg øver mig heller ikke hver gang jeg er nede og træne, for så ved jeg, at jeg får ondt. Men når vi rammer sommer kunne jeg rigtig godt tænke mig at jeg kunne tage et par stykker helt uden støttepædagogen (elastikken).

Har i også noget i øver jer på?