Mit blogindlæg kostede mig 33.000 kroner!

…eller, det havde det i hvertfald gjort, hvis jeg havde været lidt for hurtig på aftrækkeren. Den 8. december modtog jeg nemlig en absurd chokerende mail fra en pengeglad fotograf, som følte sig krænket.

Jeg har blogget siden jeg var 13-14 år og for indtil et par år siden, var der kun en håndfuld mennesker, der kendte til de sider hvor jeg delte mine hverdagstanker og drømme. Som 17-årig havde jeg en blog, med kun 44 læsere på ét helt år – 44! På netop den blog skrev jeg i 2012 et indlæg om, at min farmor havde inviteret min familie og jeg på ferie til Egypten og fuldstændig uvidende, hoppede jeg på Google, søgte på ‘Egypten’ og hapsede et par billeder til bloggen for at gøre indlægget lidt mere lækkert. Jeg havde ikke selv taget billederne – jeg havde jo aldrig været i Egypten? Og helt ærligt, så vidste jeg ikke, at det jeg gjorde lige der var en kæmpe fejl og et brud på det man kalder Ophavsretsloven…

Vi spoler nu seks år frem i tiden. December 2018. Ny blog, nye spilleregler, ny viden. Som studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, stiftede jeg for et par år siden bekendskab med den del af loven, som beskytter en “kunstner” mod at få “stjålet” sine værker – heriblandt fotografer, hvis billeder florerer overalt på nettet. Med mediejura på programmet, har jeg på bloggen her gjort meget ud af kun at bruge mine egne billeder og ellers krediteret hvis jeg har lånt fra andre. Men havde du nævnt ‘ophavsret’ for mig dengang jeg var 17 havde jeg formentlig lignet ét stort spørgsmålstegn.

Uheldigvis for mig sad fotografen (bag de billeder jeg havde brugt i mit Egypten-indlæg for seks år siden) og gravede efter guld i december. En lørdag formiddag, godt og vel en halv time før C og jeg skulle møde op til årets første julefrokost modtog jeg nemlig en mail vedhæftet en faktura på rundt regnet 33.000 kroner. Et split sekund troede jeg at det var spam og skulle næsten til at trække på smilebåndet, indtil jeg scrollede ned og i bunden fandt tre screendumbs fra min teenage-blog, som jeg ikke engang var klar over stadig lå offentligt. Med den viden jeg har fået på studiet, vidste jeg i det øjeblik at jeg havde krænket fotografen, brudt loven og min verden brød fuldstændig sammen.

Jeg så vitterligt alle vores drømme falde til jorden og en kæmpe gæld tårne sig op foran mig. 33 tusind kroner?! Hvor mange studerende hiver lige den slags penge op ad lommen?

Egentlig vil jeg ikke gå meget mere i detaljer omkring selve sagen. Vi havde kontakt med fotografen som bundærligt var iskold. Det ragede ham en disse at jeg var 17 år dengang jeg udgav blogindlægget med hans billeder, at jeg med det samme jeg fik mailen havde slettet hele min gamle blog, at jeg ikke havde nogen anelse om at jeg havde begået en fejl og at kun 44 mennesker på et helt år havde set bloggen for ikke at tale om hvor langt fra den kommercielle verden, det var. Jeg var dårligt opdraget mente han og sammenlignede det med at gå ned og tage noget i butikkerne uden at betale.

Jeg var dybt chokeret og en hel uge gik med research, telefonsamtaler, mailkorrespondancer med jurister og andre, som vi søgte råd hos. Og heldigvis for det. Vi havde ti dage – stod der i mailen – til at betale og hvis ikke ville han gå i retten og han tilmed pralede med at han havde vundet masser af den slags sager. Vi var udemærket godt klar over at der skulle penge på bordet, men 33.000 kroner, var simpelthen et beløb, manden havde hevet frem fra sokkeskuffen. Sagen blev lukket med et mindre beløb og julestemningen fandt langsomt vej tilbage til vores lille hjem.

MEN! Jeg skriver ikke dette indlæg for at få medlidenhed, for fotografen havde loven helt på sin side. At bruge hans billeder var et brud på Ophavretsloven. Til gengæld er netop den lov én af de få, som kun træder i kraft hvis den krænkede vælger at bruge den og der havde jeg måske bedre kunne forstå hvis han gik efter virksomheder eller kæmpestore influencers, som brugte hans billeder kommercielt, men det må være hans hovedpine.

Jeg skriver dette indlæg fordi jeg simpelthen ikke forstår at der, med den voksende blog-kultur ikke er mere fokus på hvad ophavsret er og hvilke konsekvenser det kan have hvis ikke du overholder de regler, der er.

Ophavsretsloven bliver brudt hver evig eneste dag, det skal der sgu ikke et par tunge briller til at se. Jeg var uheldig, jeg blev taget i det og det kostede mig dyrt. Og ærlig talt, så er det kun pga. mit studie at jeg for et par år siden er blevet så opmærksom på det. Jeg tilhører nok den størstedel af bloggere, der næsten udelukkende benytter sig af egne billeder og for det meste bruger jeg kun billeder fra Pinterest eller andre sider hvis jeg laver moodboards – men selv det er ulovligt!

Efter den kedelige situation er jeg blevet ekstra meget opmærksom på hvornår andre bloggere bruger billeder “lånt” fra nettet og selvom man skulle tro at det måske var en nybegynder-ting så ser jeg nogle af de helt store bloggere bruge billeder, de ikke selv ejer og heller ikke engang krediterer…

Da jeg var 17 år, gjorde jeg som alle andre. Jeg blev inspireret af andre bloggere, så op til nogle af de store og tænkte at hvis de gjorde sådan og sådan, så måtte det jo være i orden. Jeg brændte nallerne og der er sikkert mange derude, der sidder og tænker at når et billede er repostet tusind gange på Tumblr eller Pinterest, så må det være okay at de også lige “låner det.” Men for faen hvor rammer det hårdt, når lovens lange arm sender lussinger tilbage.

Og loven omfatter ikke kun bloggere. Den omfatter også Instagrammere, der deler andres billeder uden lov – selv som kompliment – fordi de er så hammer lækre. Og den omfatter vores forældre, der deler en offentlig julehilsen på Facebook i form af farverige billeder af julemænd de lynhurtigt har fundet på Google. Loven omfatter alt, der fremstilles offentligt. Vi SKAL have mere fokus på det.

Jeg vil gerne sende et skud ud til andre bloggere og advare dem, så de ikke ender i en situation som jeg.

Fra en ekstern kilde fandt vi ud af at der i Facebook-grupper for fotografer jævnligt bliver oprettet tråde omkring “stjålne” billeder og at fotograferne er enormt gode til at gejle hinanden op til at skulle suge så mange penge ud af krænkeren som muligt. Den fotograf, som uheldigvis fandt frem til mine billeder havde intet at have sine 33.000 kroner i og tilbød endda en “hurtig betaling”-rabat, for at lokke os til at bide på krogen. Havde vi været fuldstændig uvidende, havde vi måske betalt med det samme for at undgå det fulde beløb og i virkeligheden kunne fotografen maks kræve et beløb på omkring 10.000 kroner.

Og selvfølgelig skal fotografer have penge for det arbejde de har udført. Det skal der slet ikke være nogen tvivl om. Men sidder man som en helt almindelig dansker med en ikke-kommerciel platform, kan man godt blive overrasket over at nogen kunne føle sig krænket og have lyst til at sende den slags (måske) altødelæggende mail ens vej. Vær’ derfor mere varsom på nettet og tænk over hvad du deler og hvor, der er nemlig flere måder du kan undgå at komme i klemme.

Hvordan undgår jeg at komme op og slås med Ophavsretsloven? 

Først og fremmest kan du til en start forsøge kun at bruge dine egne billeder. Næste skridt er at skrive til et billeds originale ophavsmand/kvinde og få en skriftlig bekræftelse på at du må bruge billedet. Kan du ikke finde billedets oprindelige ejer, er det nemmeste helt enkelt at lade være med at bruge det. Vil du gerne ud i noget lidt mere risky business er det mindste du kan gøre at kreditere ophavsmanden/kvinden og evt. linke dertil.

Og ellers findes der flere sider hvor du har mulighed for at købe eller gratis downloade billeder til fri afbenyttelse. Jeg bruger for det meste Pixabay, men Shutterstock og Dreamstime er også ret populære.

Lad os sammen få skabt mere fokus på ophavsrettens plads i blogger-verdenen og opfordre til at alle følger reglerne 🙏