Ved siden af sig selv & tilbage på sporet

Mine fødder er puttet godt ned under det varme tæppe i sofaen. Udenfor har der lagt sig et gråligt skær over gaden og man kan næsten fornemme hvordan det lader op til regn. Jeg er træt og på samme tid både umotiveret og fuld af gode idéer for hvad jeg skal have ud af dagen. Egentlig har jeg mest lyst til at grave mig længere ned under tæppet og læse lidt i den bog jeg er i gang med at læse, om en kvinde, der vandrer den berømte Pacific Crest Trail for at finde sig selv, men på den anden side bliver listen over ting, jeg gerne vil have ordnet, længere og længere.

Der er syv dage til jeg starter på studiet igen og jeg glæder mig faktisk overraskende meget. Jeg ved allerede at det bliver hårdt og til tider ekstremt kedeligt, men samtidig er det sidste år af min uddannelse og en kæmpe milepæl, der betyder at jeg har klaret mig igennem nogle ellers voldsomt udfordrende tider. Samtidig er det også startsskuddet på et nyt kapitel, der kun bringer os tættere på de drømme vi har for fremtiden. Men for at blive rigtig klar, skal der altså andre boller på suppen nu.

Sommeren har været én stor pærevælling af følelser og betydningsfulde øjeblikke. Jeg stoppede tidligt fra min praktik af nogle årsager, som har haft en væsentlig betydning for mit liv og den person jeg er og det var starten på en tid, jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle forholde mig til. Kort efter fik vi lejlighed – et lykkeligt øjeblik – som vi gik i gang med at istandsætte og nu næsten er helt færdige med. Det har helt klart styrket mit forhold til C, samtidig med at det har testet os helt vildt på tålmodighed, beslutninger og løsninger. Og så fik jeg også noget sommerferie og noget tid til mig selv, tid til at tænke og slappe af. Og de meget blandede uger har været hårde ved daglige rutiner og gode vaner. Særligt istandsættelsen er kommet direkte ind fra sidelinjen og har væltet alt andet af vejen. Jeg tror jeg har oplevet en lille bid af det, at få et barn – når alt andet (inklusiv sig selv) bliver nedprioriteret og det hele kun handler om én ting; barnet, vores baby, vores lejlighed.

Træning har der f.eks. ikke været noget af og selvom træning normalt er min vej til overskud i hverdagen, så har jeg ikke engang haft dårlig samvittighed. Jeg har jo brugt al min energi og al min tid på noget andet, som på længere sigt er langt vigtigere end træning… Men nu hvor det hele er kommet på afstand, kan jeg godt mærke at jeg har brug for at komme tilbage til mine gamle rutiner. Også fordi at jeg faktisk var nået til et rigtig godt sted før vi fik lejlighed – træning-wise. Og nu er jeg ligesom tilbage til zero, eller sådan føles det i hvert fald når man skal igang igen.

Det samme gælder hvad jeg har puttet i munden. Cocopops, bagels, pizza, færdigmad… Noget som jeg normalt vil gå langt for ikke at lukke indenfor i hjemmet (cocopops er den sjældne guilty pleasure vi tillader én søndag hvert halve år eller lignende), har været hverdag imens vi har istandsat. Når vi altså har fået noget at spise – forsømte måltider har også været en ting. Og når man så får lidt mere ro på til at sætte sig ned og mærke efter i kroppen, så begynder man at kunne mærke at energien ikke er der, at kroppen gør ondt hvor den ellers normalt ikke gør ondt og på trods af store ambitioner, lange to-do-lister og masser af god vilje, så får man ikke rigtig nået så meget på de 16 vågne timer.

Det laver jeg om på nu. Med kun syv dage tilbage før den rigtige seriøse hverdag sætter ind, er det på tide at komme back on track. Jeg har allerede en del læsning og nogle studieopgaver, der skal løses inden mandag, så det er nu mit overskud og min energi skal tilbage. Faktisk har jeg tyvstartet lidt den sidste uges tid og genindført vores sundere morgenmad og været forbi fitnesscentret et par enkelte gange, men det har været en halvhjertet træning. I denne uge skal der lidt mere gods på, Madplanen er også kommet tilbage, nu skal den bare fyldes lidt mere med god næring til en travl hverdag, frem for øjeblikslyster og impulskøb.

Man bliver virkelig overrasket over hvor svært det kan være at komme tilbage, når man for et øjeblik er blevet sendt ud af kurs – men tilbage det skal man jo – det skal jeg i hvert fald.

Kender i følelsen af at være helt sat af? Og hvad er jeres bedste tips til at komme tilbage til de gode rutiner? Tænker at jeg samler alle gode råd til ét indlæg i løbet af ugen.

English

Out of place & getting back on track

These last couple of weeks have been hard on my daily routines and good habits. I feel like I had a baby – not prioritising myself and only thinking about our apartment. I have been eating very unhealthy – some days barely eating and other days consuming something I’d never normally let into the house. And I haven’t been to the gym for more than a month. Reality has started to set in and in seven days I’m back in school, beginning the last year of my education.

I need my routines back. I need myself and all the good habits, that normally keeps med energised and motivated. Lucky for me, fall is coming and more days with rain and cold, makes it a bit easier not to get distracted by summer, BBQ and beach. But it’s harder than you think… Once you fall out of those routines, it’s terribly hard to get back into them. But anything’s possible and things are changing now!

Do you know the feeling of being completely off? And what is your best advice on getting back on track? I’d like to gather all the tips in one post during the week. Shoot me!