Hawaiidrømmen // 1. Første spadestik & de allerførste udfordringer

Åh hvor synes jeg at jeg har mange ting jeg smaddergerne vil sætte ord på og dele med jer i øjeblikket. Jeg ved virkelig ikke hvor dagene bliver af – jeg kan nærmest ikke huske hvornår jeg sidst har delt en opskrift med jer?! Der sker bare så mange ting resten af året og lige den sidste uges tid har jeg været nødsaget til at nedprioritere bloggen, selvom jeg lynhurtigt mangler mit frirum herinde. Men nu er jeg her! I hvertfald lige for en stund. For der er noget jeg har været så sindssygt spændt på at dele med jer og resten af verden. Ikke fordi det at dele det ændrer på noget, men bare fordi at alene det at sætte ord på det og få det ned på skrift gør det så meget mere virkeligt.

// EN FÆLLES DRØM
Sagen er den, at C og jeg har en drøm. En fælles drøm (simpelthen så voksent haha going on 25!), som ligger virkelig virkelig virkelig dybt inde i os og som har været enormt afgørende for de beslutninger vi i fællesskab har taget og de tanker vi har delt nærmest siden vi kom tilbage til Danmark og startede en almindelig hverdag sammen herhjemme. Vi har talt drømmen igennem, forsøgt at visualisere den, overanalysere den, kastet den frem og tilbage, vendt og drejet den. Men der er ingen tvivl. Vi skal tilbage til Hawaii!

// HVORFOR HAWAII?
Til jer, der måske er kommet til efter min opstart af bloggen, så giver det måske mest mening hvis jeg fortæller at jeg altid har haft en kæmpe kærlighed til Hawaii. Jeg ved ikke præcis hvor den kommer fra, men det er noget, der har siddet i mig siden jeg var helt lille. Ingen fra min familie havde dengang været der, så det var ikke fordi jeg blev påvirket derfra… Alligevel faldt jeg pladask for Lilo & Stitch, skrev geografiopgave om Big Islands største vulkan i 6. klasse, malede Hawaii-blomster på alt hvad jeg ejede og holdt min konfirmation i Hawaii-tema. Da jeg studerede i Los Angeles fik jeg så mit dengang største ønske opfyldt da jeg besøgte Hawaii i min springbreak og et par år efter blev et endnu større ønske opfyldt da jeg flyttede dertil for at læse på 3. semester af TVM-uddannelsen.

Det var jo så der C og jeg mødte hinanden og heldigt for mig faldt han ligeså meget (eller lige ved i hvertfald) for Hawaii, som han gjorde for mig (høhø).

Før jeg ryger ud i en roman omkring vores kærlighedshistorie, mavepusteren, der ventede da vi skulle tilbage til Danmark og alle de ting vi har talt igennem omkring netop det, må jeg hellere gå til sagen.

// DRØMMEN
Det er nemlig sådan at vi begge drømmer om at tage tilbage til Hawaii og arbejde! Yes, you heard me right.

Planen har været i rugekassen i lang lang tid før vi rent faktisk har sat den i værk og begyndt alle de indledende gøremål, men nu er vi altså så småt (eller faktisk overhovedet ikke småt) gået i gang og det giver både anledning til glæde, fortvivlelse, frustration, spænding og forvirring. Aldrig har jeg glædet mig så meget til noget, jeg teknisk set ikke kan være sikker på kommer til at ske – har i prøvet noget lignende?

// DEN FØRSTE KÆMPE STORE UDFORDRING!
Det der med at tage til Hawaii er én ting, det kan vi i virkeligheden gøre uden problemer (i tre måneder vel og mærke), men det der med at “flytte” til USA og indgå i et erhvervsmæssigt samarbejde, det er en heeeeeelt anden sag. I øjeblikket er vi på lidt af en rutsjebanetur hvor det, det ene øjeblik, virker sandsynligt og medgørligt – og det næste øjeblik kan én sætning på en hjemmeside efter flere timers research få hele billedet til at krakelere.

Indtil nu har vi brugt forfærdelig meget tid på at udarbejde nogle jobansøgninger, som vi startede med at sende rundt til forskellige virksomheder på Hawaii – ja det er helt lavpraktisk… og efter en uges tid eller to modtog vi faktisk begge et par positive tilbagemeldinger. Der var vi selvfølgelig helt oppe og køre #nemt #lidtfornemt #urealistisknemt. Men så løb vi ind i den allerførste kæmpe store udfordring. Planen var jo at vi ville indgå i en almindelig arbejdsrelation, men det viser sig at selvom kravene på de officielle oplysningssider virker overskuelige, så er en jurists forståelse af dem en helt anden. Det vi forholder os til lige nu er faktisk helt straight up at det ikke kan lade sig gøre for os at få et arbejdsvisum – i hvertfald ikke til den periode, vi gerne vil være afsted.

Så! Nu er vi der hvor det virker mere sandsynligt at vi får et praktikvisum og det skulle der da vel ikke være nogen problemer med tænker man. Men jo… Heldigvis er vi begge så opsatte på, at det er det her vi skal – koste hvad det koste vil. Og vi vil kæmpe for det med alt hvad vi har. Jeg vælger derfor at se vores tydelige problemer som kæmpe store udfordringer. Det hjælper i hvertfald på mit mindset.

// FØLG MED I EVENTYRET
Og så kan jeg allerede mærke at det hjælper at dele det her på min lille kanal og det vil jeg selvfølgelig blive ved med i denne serie jeg kalder Hawaiidrømmen – men forbered jer på op- OG nedture for det altså lidt af en humørpåvirkende proces at jagte sådan en hjertedrøm. Jeg håber i har lyst til at følge med ?